Knuthenborg Safaripark

Safaripark4

Safari på Lolland: “En oplevelse vildere”

Sådan lyder Knuthenborg Safariparks slogan. Er du helt vild med dyr eller står måske overfor at planlægge den kommende familieudflugt? Vi har været en tur i safaripark – den oplevelse vil vi nu dele med jer. Eventyret startede allerede tilbage i 1661 – fra grevskab til dyrepark og senere safaripark. Knuthenborg formidler viden om natur og tilbyder flere forskellige oplevelser i form af dyrepark, events, koncerter, vandrutsjebaner, legeområder osv.

Knuthenborg er for både små som store og unge som ældre. Der er plads til store grupper, men også den hyggelige familieudflugt eller lignende. Parken ligger på Lolland i Maribo, hvilket er lidt atypisk, da zoologiske haver er ofte placeret i byerne. Turen kræver derfor lidt transport – men parken er besøget værd! I Knuthenborg får dyrene nemlig lov til at gå frit og udnytte de store landområder. Og man føler sig som på den afrikanske savanne, når man kører blandt de mange dyr. Man kan som eksempel få en spændende tur i Landrover rundt blandt parkens dyr eller få en guidet tur i bus gennem parken. Er man mere til at komme helt tæt på er der også mulighed for at komme på tur i stalden og evt. klø et næsehorn bag øret eller få et selfie med en giraf.

Noget af det særlige ved parken er, at der også er plads til koncerter og andre events. Det er altså også her Lolland-Falsters største musikevent finder sted. Nemlig Safari Live, hvor kendte kunstnere som Rasmus Walther, GNAGS og Scarlet Pleasuer i år anno 2016 rammer scenen.

Europas stejleste vandrutsjebane

I Limpoland, parkens vandland, er der rig mulighed for at sætte højdeskrækken på prøve. Congo Splash er en af parkens absolutte højdepunkter, hvis man er frisk på sus i maven og et stort plask.

Eksempler på arrangementer

  • Fødselsdage
  • Familieudflugter
  • Undervisning, lejrskoler
  • Firmamøder og konferencer med overnatninger
  • Bryllupper
  • Konfirmationer

Eksempler på arrangementer

  • Dyrefodring
  • Events 2016
    • Koncerter
    • Fodboldstævne for børn
    • Løb
  • Limpoland
    • Europas stejleste vandrutsjebane
    • Legeplads med klatrevæg og trampoliner
    • Sahara: Sandkasse
    • Vandlegeplads
    • Naturlegeplads

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *