På tur i Herning

På tur i Herning – den jyske hede

Herning er meget mere end bare marker, motorveje og fodbold.

Baboon City

En dag i Baboon City er en dag fyldt med fart, sjov og action for hele familien. Personligt er jeg vild med action, hvilket hurtigt ledte mig mod radiobilerne, klatrevægen og spillerummet. Spillerummet enhver drengs drøm – her er der rig mulighed for at udfordre sig selv bag alverdens morskabsmaskiner. Er du vild med gymnastik, kunne jeg forestille mig at trampolinanlægget er lige noget for dig. Området er stort og har 16 store trampoliner og 8 små. De placeret i forlængelse af hinanden og også op af væggene, hvilket skaber et unikt trampolin univers. Og for at blive i gymnastikkens boldgade skal det siges, at der også er en teamtrack bane med udspringsmåtte.

For de yngste er der bl.a. hoppeborge, legehuse, rutschebaner, cykler, bamser osv.

Andre attraktive aktiviteter

  • Karaokebar
  • Tarzanbaner
  • Multisportbaner med basket, fodbold og hockey
  • Rodeotyr
  • Sumobrydning
  • Beachvolley

Og meget mere…

Fermaten Herning

Fermaten, som er et spillested centralt i Herning, er helt klart værd at anbefale efter min mening. Omkring 120 gange årligt arrangerer Fermaten koncerter og events. Stedet rummer 720 ståpladser eller ca. 300 siddende gæster, når der skrues op for højtalerene og den fantastiske atmosfære breder sig. Det ligger midt i Herning, så der er en perfekt mulighed for at starte aftenen ud på en af de lokale restauranter i Hernings bymidte og derefter fortsætte til koncert.

Yutaka – Japansk spisehus

Som sushi entusiast bliver jeg også nødt til at nævne spisestedet Yutaka, der har speciale i japansk mad. Restauranten er forholdvis lille, men oplevelsen stor. Sushien er af høj kvalitet og stedet ligeså. De fine rammer, der er skabt i restauranten ligger op til en god aften med japansk mad efter eget valg. Alt i alt en japansk madoplevelse, der ikke findes andre steder i landet.

Lækre spisesteder i Herning by, jeg vil anbefale

  • Ravello
  • Marco Polo
  • Piano Bar’
  • Café Fry
  • Restaurant Baghuset
  • Café Dyrbys

FCM – en fodboldoplevelse

Det er ikke længe siden de midtjyske ulve blev danske mestre i fodbold. Midtjyderne elsker fodbold og MCH Arena er besøget værd, hvis man har interesse i at mærke stemningen. Stadionet ligger lige op og ned af Jyske Bank Boxen, der huser diverse nationale og internationale oplevelser med fokus på sport, koncerter, shows og events.

Og meget mere…

Afslutningsvist vil jeg gerne nævne, at Herning også har nogle rigtig fine shoppemuligheder – både i gågaden og Herning Centret. Er man vild med en god bytur, kan bylivet også anbefales efter en god dag i Herning. En tur i parken eller måske biografen? Mulighederne er mange.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *